Grøn oplevelse
©  Foto:

Hotel Vejlefjord

Dejlige spaophold venter i smukke historiske rammer med smilende natur og fantastisk wellness.

Den ultimative forkælelse i idylliske rammer

Omgivet af bøgeskov og lige ned til fjorden ligger det smukke Hotel Vejlefjord – også kaldet "Slottet i skoven".

Et spa- eller weekendophold på Hotel Vejlefjord inkluderer altid adgang til De Termiske Bade & Thalasso spa, tre-retters aftenmenu, overnatning og morgenbuffet.

Du kan tilkøbe velkomstpakker til værelset eller en forkælende spabehandling til dit ophold.

 

De Termiske Bade & Thalasso Spa

I De Termiske Bade byder hvert bad, hver hule, hvert rum på en sanseoplevelse for sig. Varme, kulde, lys, lyd, damp, sommerregn, massagebrusere og saunaer gør dig helt afslappet. Tag dig god tid til at opleve det hele.
I skovsaunaen laver gusmestrene saunagus med efterfølgende dyp i fjorden eller afkøling i isbadet.
I Thalasso Spa finder du det store bassin med varmt saltvand, hvor du kan flyde helt ubesværet. I saltsaunaen med mange fantastiske egenskaber kan du nyde udsigten over parken, mens varmen afslapper din krop.

 

Naturen omkring hotellet

Den fantastiske natur er en del af oplevelsen hos Hotel Vejlefjord. Gå en tur i den smukt anlagte park, der skråner ned mod havet, tag en dukkert i fjorden fra badebroen på stranden eller følg de historiske kurveje rundt i skovene og langs kysten. Spredt rundt i området er der mange bænke, citater og sjove finurligheder. Her er der god plads til at nyde udsigten, duftene og roen. 

 

Restaurant og køkken

Brasseriet, Glassalen og Panoramaterrassen danner rammen om opholdenes måltider, alt afhængig af vejret. Atmosfæren i restauranten er hyggelig og herregårdsstemningen gennemført. Her serveres sund og ærlig mad, som køkkenet tilbereder med sæsonens friske råvarer.

 

Værelser

Hotellets 116 værelser ligger fordelt i tre bygninger. Du vælger selv værelsestype, og har også mulighed for at tilkøbe balkon og udsigt. Hotel Vejlefjord er ideelt til både weekendophold, spaophold og klassiske hotelophold - til venindeturen eller romantik.  

 

Møde og konference

Hotel Vejlefjord byder velkommen til mødelokaler med moderne komfort og smukke atmosfærefyldte rammer med fantastisk udsigt.